Lejrudstyr
Som det fremgår af min hjemmeside, dyrker vi mange former for friluftsliv. Udstyret både på turen og overnatningerne er af gode grunde noget forskellig afhængig af transportfaciliteterne.

Når der rejses i bil, kunne vi i princippet medbringe et helt hjem i form af en campingvogn. Det er ikke lige os, men det er klart, at vi kan tillade os en noget større luksus, end når man skal bære udstyr til flere dages vandring i de norske fjelde.

Det har f.eks. medført, at vi har flere forskellige telte. Et til hvert sit formål. Det samme gælder kogegrej, liggeunderlag, soveposer mm.

 

Mad og drikke udgør et kapitel for sig. Her er det især vandringen i ødemarken, som virkelig kræver speciel mad. Det skal være let, meget holdbart og energirigt.

 

Tilberedningsmåden har også givet grund til overvejelser. Hvilket køkken skal med? Skal der overhovedt et køkken med? Et bål er jo også en mulighed.

Jeg har tidligere lavet afkrydsningslister til kanoture, motorcykelture, bilture og vandreture. De forsvandt sammen med en harddisk som gik i udu. (Nu laver jeg sikkerhedskopier.)

I det følgende vil jeg genetablere afkrydsningslisterne og fortælle om erfaringerne med anvendelse af udstyr, samt beskrive forskellige måder at lave "fjeldmad".

 

________________________________________________________________

Valget af telt afgøres blandt andet af pengepungen. Jeg ville vælge anderledes, hvis pengene ikke begrænsede. Man kan få rigtig meget for relativt få penge som samtidig næsten opfylder deres formål fuldt ud.

Vandreturene er dem som stiller de højeste krav. Teltet må ikke veje for meget. Jo mindre vægt desto bedre.
Det skal kunne modstå kraftige vindstød. Det skal være vandtæt. Når vi er isoleret i vildmarken i øsende regnvejr, skal det bare holde tæt. Netop i længerevarende regn skal det også være rummelig nok til, at alt grej kan være indendørs samtidig med, at der er plads nok til madlavning.
Teltet kan fordeles på flere personer. Vi vandrer altid i funktionelle grupper på to. Det vil sige, at der er udstyr, så hver to personer har fuldt udstyr til at vandre for sig selv.

 

Jeg har valgt et trepersoners tunneltelt med forrum. Der er god plads i ukvemsvejr, men det er i den tunge ende. Min makker har købt et to-personers telt uden forrum. Det vejer væsentligt mindre, men er ikke godt nok i længere tids skidt vejr.
Vi medbringer begge telte i bilen og tager stilling på lokaliteten ud fra vejrudsigten og indtrykkene. Rygsækkene har overtræk, så de kan sagtens overnatte udenfor i regnvejr.

Når vi rejser på motorcykel med to personer eller i kano med overbæringer (kano og udstyr skal transporteres over land) er det oplagt at bruge "fjeldteltet".

En dejlig formiddag efter en hel dags vandring og overnatning i silende regn. Der tørres tøj og telt.

Hvis kanoturen er uden overbæringer, og det er en motorcykel kun med en person, kan man tillade lidt mere vægt. Det kan give mere komfort på overnatningsstedet, som specielt er aktuelt i dårligt vejr.

 

Her har vi valgt et større telt med ståhøjde. Det er oprindeligt designet med to sovekabiner og et rum i midten mellem sovekabinerne. Vi har i mange år brugt det som et fem personers telt (to voksne og tre børn). Det kan vi ikke længere. Nu fjerner vi den ene sovekabine og bruger teltet som et topersoners telt med masser af plads.
Det er ikke til det vilde vejr, men beskytter generelt godt. Der er faktisk plads til, at 9 voksne kan sidde ved borde på stole indenfor, når sovekabinen ikke er slået op. Så der er plads nok til at samles komfortabelt i køligt vejr eller i regnvejr. Det er vores mest anvendelige telt til dato.

En hurtig overnatning i Tønder undervejs sydpå

 

  Ophold i teltet under kraftig regn i Sydtyskland. Nanna satte pløkke i så hun blev våd. Jeg laver mad over et gasblus. Bordet er et sammenklappeligt aluminiumsbord.

Hvis ferien foregår i bil er ovennævnte telt fantastisk til overnatninger på rejsen. Det er hurtigt at slå op og tage ned. Når vi dropper kabinerne og breder campinggulvtæppe ud, kan alle fem sagtens sove indendørs med god plads.

Det er dog i underkanten, når vi skal campere i længere tid. Det kan løses på flere måder. Vi har flere små tre-firepersoners telte af den billigere type. De kan f.eks. anvendes til festivaler, men de kan også anvendes på disse rejser. Så det større telt kan kombineres med et eller to af de små telte.

En mere komfortabel løsning er vores kæmpe villatelt. Det er tungt, og det er omstændeligt og tidskrævende at slå op (og ned). Det byder til gengæld på masser af plads og et indeklima, som kun bomuldstelte kan tilbyde. Vi har faktisk kun brugt det på to ferier. Vi er vist mere nomader end fastliggere.

Jeg har et telt som har fulgt mig siden jeg var 18 (mere end 30 år). Det har været til utallige festivaler, rundt i Europa flere gange (både i tog og på motorcykel), på kanotur i Sverige og på vandretur i fjeldet. Det er meget let og ekstrem hurtigt at slå op. Nu er det mørt og med synligt hul i loftet. Et stykke GAFFA-tape afværger det værste. Alligevel bliver det brugt. Når vi skal bruge en hurtig overnatningsplads, og vejret er i den gode ende, er det foretrukket.

 

På motorcykeltur i Slesvig i flotteste sommervejr. Teltet er suppleret med en presening. I sådan en varme sover jeg helst i det fri.

Hvad ville jeg så gerne have, hvis pengene ikke begrænsede? Jeg vil have to indgange, så det er muligt at lave gennemtræk. Teltene bliver også lettere i forhold til størrelsen i de dyrere klasser.

 

Nye tider med telt og tarp.
Vores "store" telt, som er omtalt ovenfor, er mørt og utæt efter mange års brug. Det er samtidig med at børnene er blevet voksne og flyttet hjemmefra. Behovet er derfor ændret væsentligt.

Vi fik fat i et super super campingtelt. Det er meget gennemtænkt. Mørke i sovekabinen, meget mulighed for ventilation, myggenet overalt, ståhøjde og næsten selvstående. Det nye store telt er for tungt til andet end bil.

Faktisk synes jeg, at fjeldteltet (nævnt ovenfor) er i den tungere ende. Jeg vil gerne have mindre vægt. Vi har købt et ganske lille to-personers telt. Der er åbninger i begge sider med myggenet og en ganske lille apsis. Det vejer godt 2 kg. Det har dog et par ulemper. kabinen slås op før end oversejlet lægges over. Det er ikke smart i regnvejr. Det vil også være en prøvelse, hvis det regner i lang tid. Der er ikke meget plads til madlavning og hygge.

 

 

Det kan løses langt hen ad vejen med en såkaldt tarp. En avanceret presening af teltstof som kan lave tag over pladsen enten med medbragte stænger, vandrestavene eller på stedet fabrikerede stænger. Den kan så sættes op i regnvejr inden teltet og problemet med oversejlet er klaret. Den kan udgøre en tør plads foran teltet i længerevarende regn. Den vejer ca.300g.

Billedet er fra en motorcykeltur.

 

Tarpen kan også bruges som læ med en vandrestav eller gren. Det fungerer også fint i regnvejr for en person

 

Kravene til sovegrejet er også forskellige afhængig af transportform, men også hvad angår årstid.

Liggeunderlaget var i min verden helt klart en af de selvoppustelige f.eks. "Term a rest". Efter at have testet underlag i en hollandsk friluftsbutik og oplevet, at man med de lidt tykkere underlag nærmest kan sove mageligt ovenpå en stak sten af størrelse som roer, er et 5cm underlag det foretrukne, selv om det er på vandretur. For at spare på vægten har jeg valgt den smalle udgave. Det kapper lidt af komforten, men de 5cm opvejer langt den ulempe. Jeg har testet underlaget i en norsk stenørken og sov fortrinligt.

Man kan få udstyr til f.eks.Term a rest som kan omdanne liggeunderlaget til en stol. Det har min vandrekammerat meget glæde af. Jeg kan ikke få sadan en til min smalle udgave.

På billedet ses mit ret tykke underlag sammenrullet (det blå) sammenlignet med min vens sammenrullede meget tynde og lette underlag (det violette)

Jeg har købt et 7,5 cm underlag til bilture og motorcykelture. Det er ren luksus. Man kan simpelthen ikke ligge bedre. Det fylder og vejer mere end det andet, men hvis jeg ikke skal slæbe det på ryggen, er det klart det foretrukne nu.

 

Teknologien forbedres med tiden. Nu er ovenstående fortid. De nye luftmadrasser isolerer godt, fylder meget lidt og vejer meget lidt. Jeg har anskaffet mig en luftmadras (Exped) der vejer 360gram, fylder som en liter mælk og isolerer ned til 6 minusgrader, samtidig med at den er meget komfortabel Den pustes op med en pakkepose.

Jeg har flere soveposer. Min favorit er min dunsovepose. Den vejer ikke meget. Den fylder ikke meget. Den kan beskytte mod ret lave temperaturer. Den har et uhyre behageligt klima. Ulemperne er at den er hammerdyr, og den må ikke blive våd.
Jeg har også en meget tung fibersovepose (militær) som er beregnet til vinterovernatninger. Fordelen er, at den er varm. Den egner sig fortrinligt til overnatninger i shelter midt om vinteren.

Den sidste sovepose er en meget let fibersovepose. Den fylder meget lidt og er fantastisk til indendørsovernatninger eller overnatninger om sommeren. Den kan man altid finde plads til.

Faktisk har jeg også et sovetæppe. Den slags tæpper som kan lynes sammen i det to sider. Fyldet er vist en slags vat. Det tæppe er jeg meget glad for. Det kan bruges for sig selv i bilen eller indendørs, men det kan i høj grad supplere den lette fibersovepose. Hvis det bliver køligt er den lige til at trække over. Den er også velegnet til ikke-sommerovernatninger i f.eks. shelters. Da bruges den som kappe, mens man er vågen og sidenhen som supplement til soveposen. Af erfaring ved jeg at gløder fra et bål kan være lidt træls på sådan et tæppe, men ulykken er til at overse i forhold til, hvis det var soveposen.

 

I rigtig mange år har jeg sværget til Trangia stormkøkkenet med spritbrænder. Det kan varme mad hvor som helst. Det kan placeres i storm, i regnvejr, i teltet osv. Det skal nok varme maden. Trangia er det nordiske feltkomfur. Hvis man ser et sådant stå udenfor et telt, er man næsten 100% sikker på, at det er skandinavere. Det kan fås i flere udgaver. Jeg har valgt et sæt, hvor panden har teflon belægning og almindelige aluminiumsgryder. Teflon belægningen er sårbar, men gør det nemmere at stege. For at beskytte panden har jeg købt en Trangia multidisc. Den beskytter panden i sammenpakket tilstand og anvendes under madlavningen som skærebrædt, til at hælde vand fra og som låg til gryder, som ikke er over varmen.

Sprit har svært ved at antændes og brænde, når det er koldt. Da vi begyndte at vintervandre, måtte alternativer overvejes.
Sprit giver heller ikke meget varme i forhold til vægten. Det har betydning, når vi er på længere tids vandring med rygsæk. Brændstoffet skal jo bæres hele vejen.
Spritbrænderen er svær at regulere. Det sker med et låg, som kan åbnes mere eller mindre. I praksis giver det 2 indstillinger. Fuld blus og halv blus. Det medfører også unødig forbrug af brændstof.

Jeg valgte en multifuel brænder som supplement til trangiaen. Benzin har en enorm varmeudvikling og kan antændes og brænde uanset temperaturen. Det havde også betydning, at man på motorcykeltur altid har adgang til benzin. Optændingsproceduren er, at man pumper lidt benzin ned i en skål under selve brænderen. Så antændes benzinen og varmer brænderhovedet og tilførselrør op. Når temperaturen er høj nok til at benzinen i tilførselrøret omdannes til dampe kan selve brænderen tændes. Det siger sig selv, at det ikke er noget, man gør inde i teltet.

Benzinbrænderen ved optænding.
Den larmer meget, men leverer som sagt kraftig varme uanset årstiden. Den kan reguleres ret præcist. I modsætning til spritbrænderen kan man nu stege kød. Sprit laver ikke varme nok til en reel stegning. Hvis benzinbrænderen skal med, fylder køkkenudstyret mere på de kortere ture. Ud over brænderen medbringer man jo stadig trangiasættet, som indeholder gryder og pande. På de længere ture opvejer den sparede brændstofmængde forskellen.
Jeg har nu ombygget trangiaen, så benzinbrænderen kan monteres i denne.

Jeg har også købt en gasbrænder.

 

Den erstatter nu fuldstændig spritten. Den skulle være det optimale, hvis man tænker i vægt per energienhed. Den er også nem at regulere. Den er ikke så god, når det bliver koldt. Den larmer næsten lige så meget som benzinbrænderen, men jeg tør godt bruge gasbrænderen i teltets forrum. Jeg kan godt lide at lave mad. Det er meget nemmere at lave mad med et blus som kan reguleres og give kraftig varme, frem for spritbrænderen.
Jeg vælger gasbrænderen til almindeligt brug og benzinbrænderen til vinterbrug og evt. til længere motorcykelture. Benzinen er jo i motorcykeltanken.
-----------------------------------------------------

Det er faktisk muligt at lave ovn mad på et gasblus ved hjælp af en Omnia ovn. Den opbygget og fungerer som vist på billederne. Den fylder naturligvis for meget til fjeldvandring, men på motorcykel og i bil er det et fint supplement til madlavningen.

Vi bruger den konstant i autocamperen.

_______________________________________________________________

Mere primitivt
På en tur fik vi den tanke, at det kunne være spændende at være mere afhængig af naturen. Vi kunne jo bruge brændbart materiale fra naturen til at varme med i stedet for medbragt brændstof så som gas eller benzin.
Udviklingen af den primitive del kan følges i kapitlet om Primitiv

 

________________________________________________________________