Et liv med motorcykler.
Motorcykler har præget mit liv siden jeg var 18år. I samme øjeblik jeg havde prøvet fornemmelsen af at køre en motoriseret tohjuler, var jeg solgt.
Jeg var helt vild med at køre knallert og det faldt helt naturligt at fortsætte med motorcykel. Ja det varede faktisk flere år før jeg tog kørekort til bil.
Hvad er så tiltrækkende ved at køre på motorcykel så det nærmest ligner en besættelse. For mit vedkommende var det i hvert fald ikke fart. Nej det er den tætte kontakt med maskinen og med omgivelserne.
At køre en aftentur hvor duftene er intense, hvor temperaturen ændres afhængig af om der køres i en dal eller på et højdedrag, hvor lyset dæmpes og farverne går mere og mere over i det grå, hvor disen lægger sit slør over vandløbene, er en ubeskrivelig oplevelse. Sindet falder til ro og går over i det meditative.
I mange år kørte jeg på motorcykel året rundt. Efter et par styrt tog jeg kørekort til sidevogn. Det gjorde vinterkørslen meget mere sikker. Vinterkørsel og overnatning giver en yderst tæt kontakt til omgivelserne.
I starten af firserne ejede jeg en BMW R90/6. Jeg har altid været glad for mine motorcykler, men denne boxer var jeg specielt tiltalt af. Den er bygget til skandinavisk klima. Beskyttet på alle mulige måder, motoren er korroderet fra fabrikken af (og ikke pæn at se på), kardan osv. Den kørte også uanset vejret og føret. På et tidspunkt kørte den med sidevogn om vinteren. Da jeg skrev specialeopgave på univervisitetet, havde jeg brug for flere penge og solgte BMWen. Mit livs fejltagelse.
Tyve år senere fik jeg en Boxer igen.
Det ændrede på mange måder mit liv. Det førte nemlig til dannelsen af Fællesskabet "De halvgamle boxere". Nye venner og aktiviteter.
