Shelter
At sove under en tarp (presenning, teltflage) beskytter mod vind, sol og regn, samtidig med at der et tæt kontakt til naturen og frisk luft om næsen. Det er en fantastisk oplevelse. Det kan samtidig give mere plads end i teltet.
Det beskytter ikke mod insekter og storm.
Mulighederne for opstilling er mange. Jeg linker til en beskrivelse af 15 opstillinger med en rekangulære tarp: Link
Jeg har afprøvet en opstilling som yder maksimal beskyttelse og blot kræver et mindre antal pløkker og en vandrestav (el. en gren). Det bestod testen i slilende regn. Meget hyggeligt at se direkte ud i regnen fra sit tørre leje.
Det går fint ind til efteråret og de koldere dage, så bliver oplevelsen nemt ødelagt af kondens på undersiden. Det drypper ned, og man skal bestemt ikke røre. Det kræver meget udluftning, så nedenstående opstilling dur ikke.
Tarpen kan naturligvis også bruges sammen med et telt og derved skaffe meget ekstra plads. Det hører til under afsnittet lejrudstyr.
Noget helt andet er insekter. De kan ødelægge oplevelsen. Til tider kan snegle også gøre det. De kan finde på at kravle ned i f.eks. en støvle.
For at beskytte mod dem og samtidig spare vægt, kan man medbringe et indertelt (myggenet) eller købe et specielt værn. Jeg har stor glæde af den sidste. Der skal blot bruges et antal pløkke og to vandrestave eller grene.
Opstillingen er en tarp, som dækker den ene side mens jeg laver mad mm. Til nat slog jeg tarpen ind over, så den dækkede, som et gammeldags telt. Der er udgange i begge ender. Meget let og behagelig.
Tarpen kan også bredes ud som et halvtag over indgangen i siden. Det kræver bare en gren eller en stang til at holde den oppe. Så kan man kokkere i læ ved regnvejr. Det er vist nedenfor under forsøgsopstillingerne.
______________________________________________________________